Generalforsamling 6/3-2024 kl. 19.00, Skovpavillonen Holsted

Dagsorden:

1. Valg af dirigent 

2. Formandens beretning

3. Fremlæggelse af revideret regnskab 

4. Indkomne forslag 

5. Kontingentfastsættelse

6. Bestyrelsesvalg 

7. Valg af revisor

8. Eventuelt 

1. Svend Jensen vælges som dirigent. 

2. Formandens beretning ved Per Sørensen – læses nedenfor;

Formandens beretning – 2023 – Holsted Antenneforening.

Endnu et år er gået for foreningen Holsted Antenneforening. Året har været et roligt og stabilt år for foreningen. Sidste års lukning af en 3-årig rammeaftale med Norlys har gjort bestyrelsens arbejde lettere i år, da der ikke har været større forhandlinger der skulle nå på plads. Rammeaftalen der blev aftalt dækker service/vedligehold/kundeservice samt opkrævningen som derfor ikke har været i spil til forhandlinger i år. 

Antallet af medlemmer har holdt sig stabilt. Vi ser stadig en reduktion i antallet af husstande der har traditionelle TV pakker, hvorimod vi ser en fremgang i antallet af medlemmer der udelukkende har internet via foreningens net. Seneste opgørelse viser at foreningen har samlet 970 tilslutninger, hvoraf de 168 kun har internet. 1/1 var antallet 979 hvoraf de 159 var rene internetkunder. 

Året startede med en meget voldsom prisstigning på den store pakke, som følge af meget høje prisstigninger fra nogle af programleverandørerne (i særdeleshed sportsrettighederne). Vi så et løft i prisen på 150 kr. pr. måned på den store pakke. Den lille pakke lykkedes det til gengæld at holde i ro sidste år, ved at vi i fællesskab med Norlys/Stofa kunne holde omkostningerne i rå – idet anlægget gennem såvel 22 som 23 har kørt særdeles tilfredsstillende – og ikke har kostet mange penge i vedligehold. Denne besparelse blev brugt på at minimere og eliminere prisstigningerne i de 2 mindste pakker. 

Desværre har vi i år som følge af store prisstigninger på TV2 kanalerne ikke kunne opretholde samme pris på den lille pakke mere. Vi har dog stadig en af markedets stærkeste prissætninger på den lille pakke. Sammenligner vi med tilsvarende foreninger (som ikke netop er solgt) ligger priserne for den lille pakke i niveauet fra 319 kr. (Stofa normalpris) til 359 kr. (YouSee Glejbjerg). 

Generelt har vi været forskånet for de største udfald i året der er gået, og oppetiden på netværket må betragtes som værende særdeles tilfredsstillende. Der her ikke været større udfald i vores lokale anlæg. Udelukkende enkelte gader har været ramt af udfald (Søndergade samt området omkring Sct. Peders Kirke). 

Priserne på strøm er heldigvis kommet ned på et mere fornuftigt niveau, og vi kan derfor i år når Hartvig om lidt gennemgår regnskabet, se at foreningens omkostninger til strøm har været stærkt faldende siden sidste år. 

Bestyrelsen har naturligvis gennem året været samlet til en række møder og aktiviteter såvel rent bestyrelsesmæssigt, men også i samarbejde med andre foreninger og Norlys. Vi har bl.a. været til Informationsmøder i Kolding vedrørende Programforhandlinger/Julenetwork mv

3. Fremlæggelse af revideret regnskab ved Hartvig Knudsen;

a. Regnskabet blev godkendt. 

4. Indkomne forslag:

a. Ingen indkomne forslag.

5. Kontingentfastsættelse for 2023 var 500,- kr. – nedsættes med 25,- kr. for 2024. 

a. Altså 475,- kr. pr. medlem/år i 2024. 

b. Kontingentet revideres igen til næste år. 

c. Priser: Lille pakke = 257,- kr.​DK+ pakken = 544,-kr.​Fuldpakken= 799,- kr. Priserne er pr. måned, gældende pr. 01/04-2024.

d. Priser er inkl. Kontingent og moms. 

6. Bestyrelsesvalg: Henning Ravn, Erik Nielsen, Lars Korntved og Per Sørensen ønskede genvalg, og blev genvalgt. 

7. Valg af revisor: Leif Jepsen genvælges. 

8. Eventuelt: problemer med udfald i Søndergade. 

Fremmøde: 23 fremmødt inkl. Bestyrelsen

Generalforsamlingen blev godkendt.

Holsted Antenneforening

1 week 6 days ago

Holsted Antenneforening

1 week 6 days ago

Der er desværre i øjeblikket problemer med internet, telefoni og tv i det meste af Jylland, for kunder der forsynes af Norlys. Det betyder også

Holsted Antenneforening

1 month 1 week ago

Holsted Antenneforening. Afholder ordinær generalforsamling Onsdag den 6.marts 2024 Kl. 1900 På Skovpavillonen Vestergade 23 Dagsorden ifølge vedtægter Indkomne forslag skal være modtaget af bestyrelsen

Det følger med

En tv-pakke fra Norlys indeholder meget mere end tv-kanaler. Du får nemlig også streamingarkiver og apps med i købet. Så kan du se film, serier og udsendelser, lige når du har lyst – og der er noget for enhver smag.

Norlys WebTv følger selvfølgelig med i alle tv-pakker, så du kan se dine tv-kanaler og streamingarkiver, hvor du vil.

Kontaktinformation

Norlys teknisk support

70114040

Hverdage:   08.00 - 21.00

Weekend & helligdage:

09.00 - 17.00

Norlys kundeservice

70114040

Hverdage:   08.00 - 17.00

Weekend & helligdage:  Lukket

Info

fra Norlys

om driftsforstyrrelser her

 

Foreningen

25 77 36 41

19:00-20:30 på hverdage

 

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.